Er computerspil så dårligt for dig som nogle mener?

Når det kommer til at spille computer, er der mange meninger. Nogle mener det er en dårlig ting, mens andre nærmest lever for det. Sandheden er nok nærmere, at det handler om den generelle livsstil. Man kan trods alt godt spille computer og gå til sport samtidig.

En ny måde at være social på

Mange unge mennesker kender til uforstående forældre, der ikke kan se det sjove i gaming. Og sådan vil det altid være, når man ikke selv er vokset op med det. Men faktuk er, at utrolig mange mennesker, unge som gamle, er sociale online. De sidder i timevis og spiller med vennerne, mens de snakker sammen. Dette er til stor forandring for ældre generationer, der aldrig har haft denne mulighed som unge mennesker. Men man skal passe på med at være for negativ. Især overfor noget, man egentlig ikke ved noget som helst om. Giver man tingene en chance, ser man ofte, at det ikke er så slemt som man går og tror.

Udover at man kan spille og snakke med vennerne online, kan man også møde nye mennesker. Og dette er aldrig en negativ ting. Det er nemlig en god måde at udvide sin horisont på. Måske spiller man sammen med en italianer eller en russer. Før man ved af det, sidder man og snakker og lærer nye ting om deres land, kultur og meget mere.

Alt med måde

Det er klart at spiller man computer otte timer om dagen, er det usundt. Det er trods alt en stillesiddende aktivitet, som ikke gavner kroppen. Men man kan jo også lave andet ved siden af. Der er rigtig mange unge mennesker der spiller computer i dag. Ved siden af går de måske til gymnasiefester, sport og meget mere. Det er først et problem, laver man ikke andet. Kroppen har det jo bedst, er man aktiv en gang imellem. Og man får sjældent pulsen op ved at sidde foran sin pc. En anden meget sjov og positiv ting ved computeren, er at det kan motivere unge mennesker til at få et job. Dette er både gældende for børn samt voksne unge mennesker. For vil man have en ordentlig maskine, er det bestemt ikke billigt. Med al den hardware det kræver, skal man altså have lidt stående på kontoen. Eller nogle gavmilde forældre.

Står man og mangler pengene til computerdele, har man jo ikke andet valg end at arbejde for det. For det kræver meget, før man kan bruge sin computer. Et grafikkort alene kan koste 4-5 tusinde kroner. Selvfølgelig er dette alt afhængigt af, hvor godt det er. Man kan da også få dem til 1000 kroner, hvis man ikke behøver det bedste. Nogle vælger også at låne penge til computerdele. Står man i RKI, Ribers Kredit Information, kan det godt blive svært at låne. Dette er et register over dårlige betalere, og her vil man helst ikke se sit navn. Dog er der nogle tips man kan følge, for at komme ud af det igen.

Find mere om lån trods RKI.

Computerspil er til stor gavn hos unge mennesker

Selvom kroppen ikke nyder fordelene af computerspil, er disse fordele dog stadig eksisterende. Engelskkarakterne stiger eksempelvis ofte hos spilnyderne. For langt de fleste spil er nemlig på engelsk. Og engelsk er et vigtigt sprog at kunne i vores tidsalder. Samtidig er det et fag man kan komme til eksamen i. Med så meget fokus på karakterer, er dette en super god ting. Samtidig bliver man skarpere i problemløsning. Visse spil handler om at klare forskellige udfordringer. Typisk skal man tænke ud af boksen, vil man klare disse. Og dette er bestemt attraktivt på arbejdsmarkedet.

Samtidig er der også lederrollen. I et spil som World Of Warcraft, kan man gå i ”raids”. Her dræber man forskellige monstre for at få forskellige ting ud af dem. Eksempelvis nye våben. Ofte er man måske 15-20 mennesker, hvor én af disse er lederen. Og dette er ligeledes attraktivt på arbejdsmarkedet. Nemlig at være i stand til at tage lederrollen, og sørge for at tingene bliver gjort. Det er måske ikke noget man skriver på sit CV, men det er noget chefen hurtigt vil lægge mærke til.

Evnen til at håndtere mange ting simultant forbedres også markant i computerspil. I forskellige spil lytter man efter modstanderne og kommunikerer med holdet. Alt imens man styrer sin egen karakter og holder sig selv i live. Så faktisk er gaming slet ikke så slemt, som nogle stadig holder fast i. Det er med at sætte sig ind i tingene, før man sår tvivl om alt.